
Uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) i Kreativ Kommunikation og efterfølgende videreuddannet mig i en MasterClass i Strategy and Insight. Jeg har siden 2010 arbejdet på danske og internationale bureauer og for kunder – se mine erhvervserfaringer på LinkedIn.
STRATEGI
Uden en nøgle starter vi ingen motor. Indsigt er nøglen til at lave en strategi. Strategi er det, al effektiv og målrettet kommunikation er bygget på. Strategien er den mørtel, som gør, at vi kan bygge højere, og de visuelle teglklinker er hver sat i en stærk ramme. Uden klar kommunikation får vi ingen taletid.
KONCEPT
Gode idéer er dem, der avler flere gode idéer. Og det er ikke bare en selvfølge. Konkret viden om det problem, der skal løses, giver næring til idéhøsten. Og når idéerne har en fælles groretning, kommer konceptet. Det klare koncept bliver motoren og skaber den retning for vores kommunikationsrejse.
ART DIRECTION
Det starter altid med et hvidt lærred, papir eller artboard – men derfra skal der gerne skræddersyes en retning. Et narrativ med en rød tråd, som skal udvikles, udføres og håndhæves. Art Direction er ikke bare pæne billeder og look, men en visuel og emotionel manifestering, hvor enhver detalje har en grund og skaber mere end silhuetten.
DESIGN
Grafisk design er visuel “bread and butter” og grundstammen for et brands eller kampagnens genkendelighed. Det er scenen, rammen og hovedpersonen, som skal kunne tage sig ens, men forskelligt ud, alt efter hvor den skal optræde. Og godt design må gerne vokse på én med årene, og give lyst til at gå på opdagelse for et stykke mere.